Valdemars 1. skoledag 15. August 2011

Så er tiden endnu engang `løbet` fra os, og derfor er det længe siden, vi har været aktive herinde. Men nu er vi tilbage med mere nyt og mange billeder fra forår og sommer 2011.

Alfred er nu 1½ år og en rigtig lille charme bøf som smiler og griner hele tiden. Men han er også en bestemt herre, der ved hvad han vil. Han lærte i den `tidlige` alder af 16 mdr. at gå uden støtte, så det var helt dejligt for os, at slippe for at bære rundt på den store dreng, da vi kom til sommeren.

Marius er nu 4 år og trives så fint i børnehaven, hvor han har fået mange gode venner. Han skal til at gå til svømning og glæder sig rigtig meget. Han er ligesom Valdemar også glad for at spille bold, så forbold mærker og fodbold tøj bliver der snakket rigtig meget om.

Valdemar er nu 6 år og begyndt i skole. Det er bare lige sagen, og han er rigtig glad for både det og SFO`en, hvor de både kan lege, spille fodbold bruge hallen og ikke mindst sløjd lokalet. Han er virkelig blevet `stor` og kan klare alverdens ting, så nu må vi kridte skoene og prøve at følge med. I fritiden spiller han stadig fodbold, og han er ved at blive rigtig god til det.
Som forældre er der skam nok at se til med at bringe og hente børn, arbejde, børnene og deres venner og vores egne venner og familien skal der jo også være tid til at se. Vi prøver at få det hele til at hænge sammen.
Vi havde en dejlig sommerferie her i Danmark i år på forskellige campingpaldser. Vejret var sådan lidt omskiftelig, men trods det, nød vi hver dag og fandt på en masse at lave alligevel.
Og så var de to store børn jo også med mormor og morfar på camping i 5 dage, hvilket de nød rigtig meget.

Nu er det hverdag igen og dagene går derud, men vi vil forsøge at lægge lidt billeder ind lidt oftere.
 


Afslapning i campingvognen



 


Alfred på stranden i Skagen